Reception nr. 69 – Hankøn

Tryk på forsiden for at læse online eller last ned vidunderet i pdf her!

Reception #69: Hankøn 

Hvordan står det til med mændene i nordisk litteratur? Ofte ser det ud til, at de er blevet nogle underlige skravl; snarere end at være forbilledlige helte, er de patologiske eksistenser, typer på defekte mænd. Tænk for eksempel på drengemanden Doppler i Erlend Loes roman af samme navn eller på den skarptungede, men mere eller mindre handlingslammede Lasse i Lars Frosts Smukke biler efter krigen.

Er disse halvmænd karikaturer, eller er de et tidsbillede? Og findes der slet ingen helte, mændene kan holde op for sig? Skal man forstå dagspressen, er mænd i dag de nye tabere, både i hjemmet og på uddannelsesmarkedet – men hvordan ser det ud i litteraturen? Er det efterhånden kun unge kvinder og gamle mænd som Jørgen Leth og hans kumpaner, der tør sige pik og kusse, og har den hvide middelklassemand overhovedet længere noget som helst at skulle have sagt, når forfatterinder og feminister råber op, og ”køn” efterhånden kun er synonymt med “kvinde”?

Tidsskriftet Reception tager temperaturen på dagens mand og ser nærmere på manderollen i den nordiske litteratur gennem tiden.

Nummer 68: Nye bekendelser

Trykk på forsiden for at læse utgaven eller last ned udgaven som pdf her.

Jeg bekender… det hele

En række forfattere har på det seneste fået en strålende idé – som er 1000 år gammel: Litteraturen er bedre, hvis den faktisk er til. Tanken er som løftet fra middelalderteologen Anselms ontologiske gudsbevis, hvor den fromme mand i reb og kutte med logisk strenghed tvinger Gud ud i at eksistere. Hvis Gud er det mest fuldkomne, vi kan forestille os, siger Anselm, må han også eksistere, eftersom det er mere fuldkomment at eksistere end ikke at være til.

Også forfatterne vil have en fiktion til at blive virkelig, og her er det på sin plads at tale om guddommelig inspiration. Det er ikke nok at skabe fantasifulde universer på papiret, skriften skal faktisk være til. Vi kalder disse forfattere for de nye bekendere, fordi de skriver løs på eget liv og egen erfaring, og det på trods af at forrige generation udtrykkeligt har advaret dem mod at formøble hovedstolen og bage brød af sædekornet.

De nye bekendere skriver ‘jeg’ – og mener tilsyneladende jeg – eller lader en figur med deres eget fornavn og karakteristiske træk vandre rundt i en verden, der ser ud til at være 1:1 med hverdagen. Så langt ligner de klassiske bekendere. Det nye er, at den indkopierede virkelighed er et lag i fiktionen, der kan fjernes når som helst. De nye bekendere føler ingen forpligtelse over for sandheden. I det mindste ikke den slags sandhed, som har med facts at gøre.

Her må systematiske tænkere stå af og juraen tage over. For øjeblikket er det populært at tænke det komplicerede forhold mellem fiktion og virkelighed og forfatter og læser som reguleret af en art kontrakt i to dele, en dobbeltkontrakt, hvor parterne først bliver enige om tekstens virkelighed og derefter om dens totale fiktionalitet.

Udgivelsesfejring for #69: Hankøn

Illustration: Hanne Dale

Så er Reception #69 ankommet fra trykkeriet, og derfor vil redaktionen gerne benytte lejligheden til at fejre sig selv, sine læsere, alle jer, der har bidraget – og selvfølgelig alle hankønsvæsner i såvel litteraturen som i den virkelige verden.

Temaet for #69 er nemlig  ‘Hankøn’, og blikket er derfor rettet mod mændene i den nordiske litteratur. Glæd jer til nyskrevet skønlitteratur fra Harald Voetmann, Christian Dorph og Mads Mygind, interviews med Lars Frost og Mette Moestrup, bogomtaler og artikler om Valerie Solanas, Erlend Loe, Strindberg, Mumifar, Karl Ove Knausgård med mange flere.

Vi glæder os til at se jer! Alle er velkomne.

PROGRAM
* Redaktørerne byder velkommen.
* Festtale om tidsskriftet Reception og dets historie v. Erik Skyum-Nielsen, lektor på Dansk og litteraturkritiker på Dagbladet Information.
* Multimedieshow v. Nikolaj Zeuthen, forfatter og forhenværende redaktør på Reception.
* Portvin, bobler og kagemand.

TID & STED
Tirsdag den 29. november 2011 kl. 16.30 i Nordisk Kaffebar, Nye KUA lokale 22.0.61.

FIND VEJ

http://hum.ku.dk/kontakt/findvej/

Kærlig hilsen redaktionen

- Amalie Laulund Trudsø, Christina Yhman Kaarsberg, Camilla Buch, Jesper Schmidt Lorenzen, Anders Johannsen, Hjørdis Maria Longva og Rasmus Riiskjær -

Mens vi venter på #69

Efter et par måneder i skammekrogen fungerer Receptions hjemmeside igen, og det er god timing, for #69 er lige på trapperne. Bliv på kanalen og vær på vagt, når vi inviterer til udgivelsesfejring engang i den nærmeste fremtid. Temaet er ‘Hankøn’, og vi har bestemt ikke sparet på farvepaletten.

#68: Invitation til udgivelsesfejring

Efter to års udgivelsestørke slipper vi Reception #68 på gaden, og det skal i hvert fald ikke gå ubemærket hen! Så tag dine festligste og rareste venner under armen, kom forbi til lambrusco + pindemadder, og hjælp os med at fejre hinanden: de flittige skribenter, de trofaste læsere, de hårdtarbejdende redaktører – og ikke mindst de store stakke friske tryksager, vi langt om længe løfter sløret for på dagen. Alle er i den grad velkomne.

Temaet for #68 er ‘Nye bekendelser’. Glæd jer til dugfrisk prosa fra Jens Blendstrup og Bjørn Rasmussen og til artikler af bl.a. Erik Skyum-Nielsen og Anders Juhl Rasmussen.

Vi glæder os til at se jer!

TID & STED
Nordisk kaffebar på Nye KUA, bygning 22.
Emil Holms kanal, 2300 København S.

PROGRAM
Kort men højstemt tale v. redaktørerne
Fri leg og fællesskål

FIND VEJ

http://hum.ku.dk/kontakt/findvej/

Kærlig hilsen redaktionen

- Anna Møller, Anders Johannsen, Amalie Laulund Trudsø, Camilla Buch, Jesper Schmidt Lorenzen og Christina Yhman Kaarsberg -

Reception #69: Hankøn

Da en fremtrædende dansk litteraturkritiker i et foredrag for nylig gjorde status over det forgangne bogår, blev det kvinderne, der løb med opmærksomheden. ‘Furier’ blev de kaldt, denne flok unge forfatterinder, der med tindrende aggressivitet skriver om krop og begær på en måde, der kunne få selv Carl Mar Møller til at ligne en uskyldig skoledreng.

Men hvordan står det til med mændene i nordisk litteratur? Ofte ser det ud til, at de er blevet nogle underlige skravl; snarere end at være forbilledlige helte, er de patologiske eksistenser, typer på defekte mænd. Tænk for eksempel på drengemanden Doppler i Erlend Loes roman af samme navn eller på den skarptungede,  men mere eller mindre handlingslammede Lasse i Lars Frosts Smukke biler efter krigen.

Er disse halvmænd karikaturer, eller er de et tidsbillede? Og findes der slet ingen helte, mændene kan holde op for sig? Skal man forstå dagspressen, er mænd i dag de nye tabere, både i hjemmet og på uddannelsesmarkedet – men hvordan ser det ud i litteraturen? Er det efterhånden kun unge kvinder og gamle mænd som Jørgen Leth og hans kumpaner, der tør sige pik og kusse, og har den hvide middelklassemand overhovedet længere noget som helst at skulle have sagt, når forfatterinder og feminister råber op, og ”køn” efterhånden kun er synonymt med “kvinde”?

I næste nummer tager Reception temperaturen på dagens mand og ser nærmere på manderollen i den nordiske litteratur gennem tiden. Vil du være med, så tøv ikke med at sende os en  præsentation af din artikelidé på redaktion@tidsskriftetreception.dk senest d. 15. februar 2011. Endelig deadline for indlevering af artikler er derefter 15. marts 2011.

Fjerde nominering: Montana-prisen

Montana-prisen er indstillet til årets Cadeau. Nomineringen gælder prisuddelingen i 2009/10.

Genrebånd kan være beklemmende, og det er heller ikke altid helt nemt at få øje på dét, der er så smukt ved virkeligheden. Men hvis det lykkes for en forfatter inden for sin genre at være fornyende, eller hvis vedkommende formår at fremstille virkeligheden på en ny og overraskende måde, har han hun mulighed for at vinde kr. 100.000 på Testrup Højskole. Vinderen findes blandt seks nominerede, der på klassisk føljetonvis offentliggøres uge efter uge i Dagbladet Information. Eftersom avisen jo er helt uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser, er det heller ikke den, men møbelproducenten Montana, der må træde til med navn og penge til prisen.

Når højskolen, dagbladet og møbelfabrikanten – tilsammen et triumvirat af kreativitet og frie rammer – sættes til at lakmusteste årets udgivelser for nyskabelse og virkelighedskontakt, kan man vel kun forvente, at prisen går til et dybt originalt værk. Information er som sagt uafhængige, Testrup kalder sig et ”frit akademi” og Montanas slogan lyder ”Made by you”, hvilket giver det hele en stærk duft af gøgleri, fritænkning og højskoleforedrag. Det er derfor heller ikke overraskende, at vinderen af Montana-prisen 2009 blev en af den danske forfatterstands mest skingert-oprørske stemme, enegængeren Lars Skinnebach, og hans Enhver betydning er også en mislyd. Digtsamlingen er så tilpas fri og flabet, at genrebetegnelsen slet og ret er genrer, mens digtene selv føler sig omringede og truet fra alle steder politisk, privat og i barndommen. At en bog på én gang er så eksperimenterende og så godt et match for en pris, er vores begrundelse for nomineringen af Montana-prisen til årets Cadeau.

Tredje nominering: Dan Turèll-prisen

Dan Turèll-prisen er indstillet til årets Cadeau. Nomineringen gælder prisuddelingen i 2010.

At kende træerne på frugterne er et kernesundt princip når man bedømmer litteraturpriser. Til syvende og sidst er det jo modtagerens hæder og ære det drejer sig om. Men med Dan Turèll-prisen bringer udøvelsen af dette princip én i botaniske vanskeligheder, for ikke bare kan man plukke æbler og rødmede pærer fra litteraturprisens gren, der gror tillige en mekanisk fugl, og popcorn.

Dan Turèll-prisen disponerer over indtjeningen fra Dan Turèll Grande Goodbye Galla showet i Tivolis Koncertsal. Foruden et håndtryk og et mindre pengebeløb bliver prisvinderen sendt afsted med et slips om halsen fra den ikoniske digters egen garderobe. Efter to års tavshed blev prisen igen uddelt i 2010. Mellemtiden blev udnyttet til at flytte ceremonien fra Dan Turèlls disede stamværtshus på Frederiksberg til det kommunalt oplyste Vangede Bibliotek hvor Dan Turèlls manuskripter, bøger og andre artefakter fra hans produktion nu er samlet. Tilbagetrækningen til forstæderne har dog ikke indskrænket udsynet hos priskomitéen eller gjort dem til ofre for den søvndyssende pænhed der jo er udbredt når man kommer i en vis afstand fra København. Tværtimod. Prismodtageren i 2010 er sprællevende og ret original.

Morten Søkilde, den seneste prismodtager, har et forfatterskab der ikke lyder som noget andet i dansk litteratur. Lyder. Ja. Netop stemmeføringen og modulationen er helt central. Han kan fremskrive en forårsdag med stemte vokaler, og modsat de kiksede tvangsægteskaber mellem en umusikalsk digter og et brummende jazzhorn forener tonerne og rytmerne i Søkildes vers sig elegant med meningen i et lykkeligt samliv.

Spændvidden blandt de tidligere prisvindere er imponerende. I 2007 vandt Farshad Kholghi – og årsagen blev ikke angivet som følsom prosa. Året tidligere var det dog en talentfuld digter, Ursula Andkjær Olsen, som stod på podiet, og før hende vandt den tekstlige altmuligmand Jens Blendstrup, entiteten Christiania Jazzclub og journalisten Mikael Bertelsen. På papiret lever de alle sammen op til prisens charter: at den skal tilfalde “forfattere, multimediemennesker og andre, som efter styregruppens opfattelse arbejder i Dan Turèlls ånd” – noget der i øvrigt ikke falder den fast sammentømrede styregruppe vanskeligt at afgøre fordi den langt hen af vejen er denne ånds arvtager. Selv om styregruppen ganske vist har en sammensætning, også aldersmæssigt, der ville stride mod god skik hvis den stod i spidsen for en dansk erhvervsvirksomhed, tror vi på at det netop er kontinuiteten som udstyrer Dan Turéll-prisen med personlighed, egensind og solid dømmekraft.

Anden nominering: Danske Banks Litteraturpris

Danske Banks Litteraturpris er indstillet til årets Cadeau. Nomineringen gælder prisuddelingen i 2009

Storbankens litteraturpris er blevet uddelt siden 2003. Det er en pris, der tilgodeser folkelighed, men uden at ofre den kunstneriske integritet. Denne balance bliver afspejlet i, at de tre nominerede udnævnes af Danske Banks litteraturkyndige komité, hvorefter massernes røst tappes ved en afstemning på prisens hjemmeside. For at ramme bredt lyder nomineringskritererierne slet og ret: Prisen skal gå til etablerede forfattere med bred appel. Ny Litteratur tager Debutantprisen sig af.

Den Danske Banks Litteraturpris slår selv et slag for folkeligheden i sin formidling. På hjemmesiden rokker små videoudgaver af forfatterne ved mouseover, sikkert utålmodige for at besvare et af de Frequently Asked Questions, som den forudsigeligt nysgerrige og læselystne læser brænder inde med. Og er det ikke nok, har Danske Bank lagt yderligere et honningspor til stemmeboksen. For hver stemme, der afgives på siden, doneres 5 kr. til en organisation, som bekæmper ordblindhed blandt unge. De skal også nyde godt af danske læsefrugter, fx de læsefrugter, der er nominerede til prisen.

Dette begrunder Danske Bank i deres værdigrundlag, for de mener, ”at kulturel kapital og et blomstrende erhvervsliv hænger sammen. Litteratur og kultur kan nemlig give ny erkendelse og nye tanker”. Prisen gavner således i sit udgangspunkt både litteraturen, erhvervslivet og børnene.

Men litteraturprisen er noget mere end et økonomisk initiativ fra bankens afdeling for social ansvarlighed. Man skulle synes at en folkelig pris må gå til en af de der bedstsælgende femikrimier. De har en bred appel, og det er det, de fleste læser? Tja, det er rigtignok en krimi, der vandt prisen i 2009, og den er skrevet af en kvinde, men der hører lighederne så også op. Mordet på Halland af Pia Juul er noget så sjældent som en krimi, der for store dele glemmer forbrydelsen, der ligger til grund for romanen. I stedet er det fortællingen om Beth, der ikke rigtigt kan finde sig selv i hele dette drama.

Denne noget usædvanlige og vovede indstilling, og at folket har så god smag i samarbejde med bankverdenen, er årsagen til vores nominering af Danske Banks Litteraturpris til årets Cadeau.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.