Anden nominering: Danske Banks Litteraturpris

Danske Banks Litteraturpris er indstillet til årets Cadeau. Nomineringen gælder prisuddelingen i 2009

Storbankens litteraturpris er blevet uddelt siden 2003. Det er en pris, der tilgodeser folkelighed, men uden at ofre den kunstneriske integritet. Denne balance bliver afspejlet i, at de tre nominerede udnævnes af Danske Banks litteraturkyndige komité, hvorefter massernes røst tappes ved en afstemning på prisens hjemmeside. For at ramme bredt lyder nomineringskritererierne slet og ret: Prisen skal gå til etablerede forfattere med bred appel. Ny Litteratur tager Debutantprisen sig af.

Den Danske Banks Litteraturpris slår selv et slag for folkeligheden i sin formidling. På hjemmesiden rokker små videoudgaver af forfatterne ved mouseover, sikkert utålmodige for at besvare et af de Frequently Asked Questions, som den forudsigeligt nysgerrige og læselystne læser brænder inde med. Og er det ikke nok, har Danske Bank lagt yderligere et honningspor til stemmeboksen. For hver stemme, der afgives på siden, doneres 5 kr. til en organisation, som bekæmper ordblindhed blandt unge. De skal også nyde godt af danske læsefrugter, fx de læsefrugter, der er nominerede til prisen.

Dette begrunder Danske Bank i deres værdigrundlag, for de mener, ”at kulturel kapital og et blomstrende erhvervsliv hænger sammen. Litteratur og kultur kan nemlig give ny erkendelse og nye tanker”. Prisen gavner således i sit udgangspunkt både litteraturen, erhvervslivet og børnene.

Men litteraturprisen er noget mere end et økonomisk initiativ fra bankens afdeling for social ansvarlighed. Man skulle synes at en folkelig pris må gå til en af de der bedstsælgende femikrimier. De har en bred appel, og det er det, de fleste læser? Tja, det er rigtignok en krimi, der vandt prisen i 2009, og den er skrevet af en kvinde, men der hører lighederne så også op. Mordet på Halland af Pia Juul er noget så sjældent som en krimi, der for store dele glemmer forbrydelsen, der ligger til grund for romanen. I stedet er det fortællingen om Beth, der ikke rigtigt kan finde sig selv i hele dette drama.

Denne noget usædvanlige og vovede indstilling, og at folket har så god smag i samarbejde med bankverdenen, er årsagen til vores nominering af Danske Banks Litteraturpris til årets Cadeau.

1 Comment

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s