Første nominering: Kritikerprisen

Kritikerprisen er indstillet til årets Cadeau. Nomineringen gælder prisuddelingen i 2009.

Kritikerprisen tildeles efter hemmelig afstemning blandt landets fineste næser for litteratur og skulle altså ifølge demokratisk ideal ophøje det bedste af det bedste. Men danske kritikere er hyrder snarere end lam, enhver har sin egen lille forfatterflok at værne om, og man kunne derfor frygte at den fælles kanditat vil være et usaltet gennemsnit, et beklageligt kompromis som ingen ville have valgt hvis de selv havde fået lov at bestemme.

Vi mener at kritikerlavet fejer denne indvending af vejen ved stædigt at nominere forfatterskaber der både er originale og særprægede. Trods individuelle kæpheste er det den kritiske sans, håndelaget, der vinder – hvilket samtidig er et slående argument for demokrati blandt de oplyste. Selv om udøverne af den litterære valuarvirksomhed i det daglige kan være uenige om hvor mange stjerner en forfatter skal have, er der altså ikke nogen tvivl om hvem stjernerne er.

Og hvilket navn er det så alle hvisker når man har bedt de højrøstede om at dæmpe sig lidt? I 2009 var det Eske K. Mathiesen. Han hjemtog prisen for værket “Bonjour Monsieur Satie” som Torben Brostrøm i takketalen karakteriserede med stor musikalitet: “Eske Kaufmann Mathiesen er en sprogfølsom fuglefænger, der med en særligt indrettet tryllefløjte hej hop! kan fremkalde det almindeliges mærkværdige selvfølgelighed eller som med den tålmodige hyrdes øre kan opfange ’stilhedens kendingsmelodi’”. Kritikerprisen er langt fra ussel økonomisk set, men vi mener at et så yppigt skudsmål er mere end pengene værd. “Som en poesiens John Cage”, fortsætter kritikkens Bo Bech der selv med præcise hak og riv bearbejder råvarerne så de fremstår yderst appetitlige, “kan han lægge et selvvalgt filter i form af et lag beskrevet papir hen over de stemte pianostrenge og kalde en anden lyd frem, uanstrengt, men strengt i betydningen klanglig præcist”.

I Kritikerlavets bestemmelser hedder det at “Prisen gives ‘for et værk, der i sig selv eller som led i et forfatterskab gør sig fortjent til Kritikerprisen'”. Dette elastiske alternativ åbner døren for den strategi der med stor iver er forfulgt de seneste tre år: at belønne hele forfatterskaber i stedet for særligt fremragende enkeltværker. De foregående års vindere, Klaus Høeck og Hans Otto Jørgensen, er begge modne mænd med en solid produktion bag sig, og nomineringen i 2009 af Jacob Ejersbo hvis forfatterkarriere i hvert fald må siges at have toppet, bekræfter indtrykket af kritikerprisen som en life time achievement award. På den anden side kan det være at denne tilbageholdenhed fra samtidslitteraturen bare skyldes at kritikerne puster ud efter i midten af årtusindet at have belønnet tre kvindelige, ikke engang aldrende kunstnerinder i streg, nemlig Kathrine Marie Guldager, Helle Helle og Naja Marie Aidt.

1 Comment

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s