Reception søger nye redaktører og ny layouter

Reception – tidsskrift for nordisk litteratur redigeres af kandidatstuderende ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Vi er fem medlemmer i redaktionen, men eftersom et par af os er i gang med at skrive speciale, og en enkelt af os er på vej til Berlin på studieophold, ønsker vi nu at blive flere.

I hvert nummer forsøger vi efter bedste evne at belyse et bredere felt af nordisk litteratur gennem artikler, interviews og kunstneriske og skønlitterære bidrag. Receptions tilblivelse finansieres gennem støtte fra fonde og fra INNS og udkommer (halv)årligt.

Som redaktør vil du få medansvar for hele processen fra idéudvikling til udgivelse af tidsskriftet. Du får dermed rig mulighed for at præge arbejdet og det endelige produkt ud fra egne evner og interesser. En stor del af arbejdet består i at redigere artikler i samarbejde med skribenterne og de øvrige redaktører. Det er derfor en klar fordel, hvis du har tidligere erfaring med sproglig formidling.

Vi søger også en ny layouter, som har den rette kreative hånd til at forvandle tekst og billeder til et færdigt og indbydende tidsskrift. Det er ikke et krav, at du brænder for litteratur eller er dansk- eller litteraturstuderende – så længe du har de fornødne egenskaber og har lyst til at være med. Så er du super sej til InDesign eller et lignende program, og synes du, det er sjovt at nørde med opsætning og kreative løsninger – så er det dig, vi søger!

Både arbejdet som redaktør og layouter er ulønnet.

Er du interesseret? – Så send en ansøgning til redaktion@tidsskriftetreception.dk inden den 15. september 2013.

Du er velkommen til at skitsere idéer og temaforslag i ansøgningen, skønt det vigtigste er, at du giver os et indtryk af, hvem du er, og hvorfor du gerne vil være med til at lave tidsskrift.

Venlig hilsen
Redaktionen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s