Fjerde nominering: Montana-prisen

Montana-prisen er indstillet til årets Cadeau. Nomineringen gælder prisuddelingen i 2009/10.

Genrebånd kan være beklemmende, og det er heller ikke altid helt nemt at få øje på dét, der er så smukt ved virkeligheden. Men hvis det lykkes for en forfatter inden for sin genre at være fornyende, eller hvis vedkommende formår at fremstille virkeligheden på en ny og overraskende måde, har han hun mulighed for at vinde kr. 100.000 på Testrup Højskole. Vinderen findes blandt seks nominerede, der på klassisk føljetonvis offentliggøres uge efter uge i Dagbladet Information. Eftersom avisen jo er helt uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser, er det heller ikke den, men møbelproducenten Montana, der må træde til med navn og penge til prisen.

Når højskolen, dagbladet og møbelfabrikanten – tilsammen et triumvirat af kreativitet og frie rammer – sættes til at lakmusteste årets udgivelser for nyskabelse og virkelighedskontakt, kan man vel kun forvente, at prisen går til et dybt originalt værk. Information er som sagt uafhængige, Testrup kalder sig et ”frit akademi” og Montanas slogan lyder ”Made by you”, hvilket giver det hele en stærk duft af gøgleri, fritænkning og højskoleforedrag. Det er derfor heller ikke overraskende, at vinderen af Montana-prisen 2009 blev en af den danske forfatterstands mest skingert-oprørske stemme, enegængeren Lars Skinnebach, og hans Enhver betydning er også en mislyd. Digtsamlingen er så tilpas fri og flabet, at genrebetegnelsen slet og ret er genrer, mens digtene selv føler sig omringede og truet fra alle steder politisk, privat og i barndommen. At en bog på én gang er så eksperimenterende og så godt et match for en pris, er vores begrundelse for nomineringen af Montana-prisen til årets Cadeau.

Tredje nominering: Dan Turèll-prisen

Dan Turèll-prisen er indstillet til årets Cadeau. Nomineringen gælder prisuddelingen i 2010.

At kende træerne på frugterne er et kernesundt princip når man bedømmer litteraturpriser. Til syvende og sidst er det jo modtagerens hæder og ære det drejer sig om. Men med Dan Turèll-prisen bringer udøvelsen af dette princip én i botaniske vanskeligheder, for ikke bare kan man plukke æbler og rødmede pærer fra litteraturprisens gren, der gror tillige en mekanisk fugl, og popcorn.

Dan Turèll-prisen disponerer over indtjeningen fra Dan Turèll Grande Goodbye Galla showet i Tivolis Koncertsal. Foruden et håndtryk og et mindre pengebeløb bliver prisvinderen sendt afsted med et slips om halsen fra den ikoniske digters egen garderobe. Efter to års tavshed blev prisen igen uddelt i 2010. Mellemtiden blev udnyttet til at flytte ceremonien fra Dan Turèlls disede stamværtshus på Frederiksberg til det kommunalt oplyste Vangede Bibliotek hvor Dan Turèlls manuskripter, bøger og andre artefakter fra hans produktion nu er samlet. Tilbagetrækningen til forstæderne har dog ikke indskrænket udsynet hos priskomitéen eller gjort dem til ofre for den søvndyssende pænhed der jo er udbredt når man kommer i en vis afstand fra København. Tværtimod. Prismodtageren i 2010 er sprællevende og ret original.

Morten Søkilde, den seneste prismodtager, har et forfatterskab der ikke lyder som noget andet i dansk litteratur. Lyder. Ja. Netop stemmeføringen og modulationen er helt central. Han kan fremskrive en forårsdag med stemte vokaler, og modsat de kiksede tvangsægteskaber mellem en umusikalsk digter og et brummende jazzhorn forener tonerne og rytmerne i Søkildes vers sig elegant med meningen i et lykkeligt samliv.

Spændvidden blandt de tidligere prisvindere er imponerende. I 2007 vandt Farshad Kholghi – og årsagen blev ikke angivet som følsom prosa. Året tidligere var det dog en talentfuld digter, Ursula Andkjær Olsen, som stod på podiet, og før hende vandt den tekstlige altmuligmand Jens Blendstrup, entiteten Christiania Jazzclub og journalisten Mikael Bertelsen. På papiret lever de alle sammen op til prisens charter: at den skal tilfalde “forfattere, multimediemennesker og andre, som efter styregruppens opfattelse arbejder i Dan Turèlls ånd” – noget der i øvrigt ikke falder den fast sammentømrede styregruppe vanskeligt at afgøre fordi den langt hen af vejen er denne ånds arvtager. Selv om styregruppen ganske vist har en sammensætning, også aldersmæssigt, der ville stride mod god skik hvis den stod i spidsen for en dansk erhvervsvirksomhed, tror vi på at det netop er kontinuiteten som udstyrer Dan Turéll-prisen med personlighed, egensind og solid dømmekraft.

Anden nominering: Danske Banks Litteraturpris

Danske Banks Litteraturpris er indstillet til årets Cadeau. Nomineringen gælder prisuddelingen i 2009

Storbankens litteraturpris er blevet uddelt siden 2003. Det er en pris, der tilgodeser folkelighed, men uden at ofre den kunstneriske integritet. Denne balance bliver afspejlet i, at de tre nominerede udnævnes af Danske Banks litteraturkyndige komité, hvorefter massernes røst tappes ved en afstemning på prisens hjemmeside. For at ramme bredt lyder nomineringskritererierne slet og ret: Prisen skal gå til etablerede forfattere med bred appel. Ny Litteratur tager Debutantprisen sig af.

Den Danske Banks Litteraturpris slår selv et slag for folkeligheden i sin formidling. På hjemmesiden rokker små videoudgaver af forfatterne ved mouseover, sikkert utålmodige for at besvare et af de Frequently Asked Questions, som den forudsigeligt nysgerrige og læselystne læser brænder inde med. Og er det ikke nok, har Danske Bank lagt yderligere et honningspor til stemmeboksen. For hver stemme, der afgives på siden, doneres 5 kr. til en organisation, som bekæmper ordblindhed blandt unge. De skal også nyde godt af danske læsefrugter, fx de læsefrugter, der er nominerede til prisen.

Dette begrunder Danske Bank i deres værdigrundlag, for de mener, ”at kulturel kapital og et blomstrende erhvervsliv hænger sammen. Litteratur og kultur kan nemlig give ny erkendelse og nye tanker”. Prisen gavner således i sit udgangspunkt både litteraturen, erhvervslivet og børnene.

Men litteraturprisen er noget mere end et økonomisk initiativ fra bankens afdeling for social ansvarlighed. Man skulle synes at en folkelig pris må gå til en af de der bedstsælgende femikrimier. De har en bred appel, og det er det, de fleste læser? Tja, det er rigtignok en krimi, der vandt prisen i 2009, og den er skrevet af en kvinde, men der hører lighederne så også op. Mordet på Halland af Pia Juul er noget så sjældent som en krimi, der for store dele glemmer forbrydelsen, der ligger til grund for romanen. I stedet er det fortællingen om Beth, der ikke rigtigt kan finde sig selv i hele dette drama.

Denne noget usædvanlige og vovede indstilling, og at folket har så god smag i samarbejde med bankverdenen, er årsagen til vores nominering af Danske Banks Litteraturpris til årets Cadeau.

Første nominering: Kritikerprisen

Kritikerprisen er indstillet til årets Cadeau. Nomineringen gælder prisuddelingen i 2009.

Kritikerprisen tildeles efter hemmelig afstemning blandt landets fineste næser for litteratur og skulle altså ifølge demokratisk ideal ophøje det bedste af det bedste. Men danske kritikere er hyrder snarere end lam, enhver har sin egen lille forfatterflok at værne om, og man kunne derfor frygte at den fælles kanditat vil være et usaltet gennemsnit, et beklageligt kompromis som ingen ville have valgt hvis de selv havde fået lov at bestemme.

Vi mener at kritikerlavet fejer denne indvending af vejen ved stædigt at nominere forfatterskaber der både er originale og særprægede. Trods individuelle kæpheste er det den kritiske sans, håndelaget, der vinder – hvilket samtidig er et slående argument for demokrati blandt de oplyste. Selv om udøverne af den litterære valuarvirksomhed i det daglige kan være uenige om hvor mange stjerner en forfatter skal have, er der altså ikke nogen tvivl om hvem stjernerne er.

Og hvilket navn er det så alle hvisker når man har bedt de højrøstede om at dæmpe sig lidt? I 2009 var det Eske K. Mathiesen. Han hjemtog prisen for værket “Bonjour Monsieur Satie” som Torben Brostrøm i takketalen karakteriserede med stor musikalitet: “Eske Kaufmann Mathiesen er en sprogfølsom fuglefænger, der med en særligt indrettet tryllefløjte hej hop! kan fremkalde det almindeliges mærkværdige selvfølgelighed eller som med den tålmodige hyrdes øre kan opfange ’stilhedens kendingsmelodi’”. Kritikerprisen er langt fra ussel økonomisk set, men vi mener at et så yppigt skudsmål er mere end pengene værd. “Som en poesiens John Cage”, fortsætter kritikkens Bo Bech der selv med præcise hak og riv bearbejder råvarerne så de fremstår yderst appetitlige, “kan han lægge et selvvalgt filter i form af et lag beskrevet papir hen over de stemte pianostrenge og kalde en anden lyd frem, uanstrengt, men strengt i betydningen klanglig præcist”.

I Kritikerlavets bestemmelser hedder det at “Prisen gives ‘for et værk, der i sig selv eller som led i et forfatterskab gør sig fortjent til Kritikerprisen'”. Dette elastiske alternativ åbner døren for den strategi der med stor iver er forfulgt de seneste tre år: at belønne hele forfatterskaber i stedet for særligt fremragende enkeltværker. De foregående års vindere, Klaus Høeck og Hans Otto Jørgensen, er begge modne mænd med en solid produktion bag sig, og nomineringen i 2009 af Jacob Ejersbo hvis forfatterkarriere i hvert fald må siges at have toppet, bekræfter indtrykket af kritikerprisen som en life time achievement award. På den anden side kan det være at denne tilbageholdenhed fra samtidslitteraturen bare skyldes at kritikerne puster ud efter i midten af årtusindet at have belønnet tre kvindelige, ikke engang aldrende kunstnerinder i streg, nemlig Kathrine Marie Guldager, Helle Helle og Naja Marie Aidt.

Cadeauen. En ny litteraturprispris

Der er heldigvis ingen mangel på litteraturpriser i Danmark. Har man forfattet et blændende værk, er man næsten sikker på også at blive hevet op på en improviseret scene i et kulturhus eller et bibliotek for at modtage klapsalver og jubelord indtil man bliver helt flov og må sige stop, det er for meget. Ja, forfatterne får sandelig deres, men hvor er takken til dem der står bag, litteraturens beskedne embedsmænd, de kærlige forvaltere? Vi må også lige huske at klappe af dem der står i køkkenet.

Cadeau-statuetten

Receptions pris til litteraturpriser, Cadeauen, er et skulderklap til mændene og damerne bag scenen For én gangs skyld sætter vi denne forsømte gruppe i rampelyset. Cadeauen uddeles første gang ved et festligt arrangement,

torsdag d. 11/11 kl. 16.30 på Charlottenborg Kunsthal

Forfatter Peter Adolphsen uddeler prisen. Et detaljeret program offentliggøres senere.

Læs de motiverede indstillinger af Kritikerprisen, Danske Banks Litteraturpris, Dan Turèll-prisen og Montanas Litteraturpris. Vi har lagt følgende kriterier til grund for vores nomineringer.

SLAGKRAFT. Vi optæller ikke mekanisk antal uddelte kroner eller pund kaffe, men vurderer tillige ærens størrelse og prisens flair for at tiltrække dagspresse og andre opmærksomhedsskabende organer.

MOD. På den ene side udgør salgstallene et pejlemærke om hvilken slags litteratur der er læst og anerkendt, og som ville falde i god jord hos det læsende publikum. På den anden side står avantgarden, den sky litteratur der ikke kunne drømme om at bejle til hr. og fru Grøndahl fordi den henvender sig til en inderkreds af inderkredsere. Der er kontroversielle valg i begge lejre. Mod er for os at stå ved sin overbevisning og fremhæve et godt værk uanset hvilken kategori forfatter og forlag og læseverden mener det bør høre under.

KULTURRELATIVITET. Ikke alle kan lide gulerodsfarvede fløjsbukser, men det er svært at argumentere for at de er bedre eller værre end dem i støvet karry eller fugtig mudderbrun. Vi har respekt for at alting skal vurderes inden for sin egen kategori.

SPÆNDING. Der må ikke være nogen hestesko i boksehandsken. De nominerede skal være lige kandidater. Opløbet skal være tæt, om ikke andet så for spændingens skyld.

TALEKUNST. I de fleste priser følger der ord med pengene. Enten før, som nomineringstekster, eller bagefter, i overrækkelsestalen hvor forfatterens værk bliver gennemlyst. Ceremoniellet er vigtigt. Vi elsker at der bliver slået på tromme, med ord.

Recession #1 (67)

RECESSION #1, en indrømmelse til åndelig lavkonjunktur.

Portrætter af Søren Ulrik Thomsen, Dy Plambeck, Bo hr. Hansen Lars-Emil Woetmann, Lars Frost, Morten Søkilde og John Stuart Mill.

Meninger om Havet er en scene, Stormen i 99, Alting begynder i Gram, Mine piger, Camilla and the Horse, Ubevidst rødgang, Det hudløse øde, Bilerne kører, Du ligner noget fra en pejs og Vi sidder bare her.

Essays om svensk socialrealisme hos Johannes Anyuru, nye romaner og digtsamlinger fra 2008, og Ursula Andkjær Olsens stemmekompositioner.

Digte og småprosa fra Stine Pilgaard, Louise Fr. Rosengreen, Søren Ulrik Thomsen og Iben Engelhard Andersen

Hent eller læs nedenunder.

Læs mere »