Reception #72

Så er Reception #72 på gaden. Læs det her: Reception nr. 72 – pdf

Reception nr. 72

Det er kun de døde, der har set enden på krigen, sagde Platon. Noget kunne tyde på, at han havde ret. Siden antikken og frem til i dag – hvor eksempelvis antallet af døde civile under borgerkrigen i Syrien anslås at have rundet 60.000 – har krigen været et tilbagevendende moment i verdenshistorien, et genkommende sceneri af rædsel og ødelæggelse. Krigen er Verdensnatten – civilisationernes golde bagsider i blodig strid. Ikke desto mindre har krigen, som motiv og erfaringsbaggrund, gennem tiden udgjort et betydeligt grundlag for kunstnerisk produktivitet.

Man kunne til eksempel og en kende provokerende spørge, om Heretica nogensinde var opstået uden værdisammenbruddet efter anden verdenskrig? Eller som Kasper Green Krejberg skriver på side 10 i dette nummers indledende artikel om krigen som tema i den danske litteratur fra Pontoppidan til (Claus Beck)-Nielsen:

“Kunne man ikke sige det samme om Pontoppidans forfatterskab? Er hans værk ikke i lige så høj grad som Bangs præget af ”Saarfeberen fra Dybbøl”? […] Kunne vi forestille os Ingemann og Grundtvig uden Napoleonskrigenes store tab? Bønnelycke og Paludan uden Første Verdenskrig, den gamle verdens kollaps og en ny, kaotisk virkelighed? Tove Ditlevsen, Peter Seeberg og Tage Skou-Hansen uden Anden Verdenskrig? Og for så vidt Thorkild Hansen uden den Kolde Krigs klaustrofobiske våbenkapløb?”

Med dette nummer af Reception, der falder i 100-året for første verdenskrig og 150-året for Slaget ved Dybbøl i 1864, vil vi derfor gerne kaste lys over det dystre tema med en række indslag, der angriber feltet fra forskellige positioner. På side 32 undersøger Bjarne Søndergaard Bendtsen De nordslesvigske soldater i første verdenskrig som motiv i dansk litteratur, mens Martin Hall på side 48 går til sagen fra et mere personligt perspektiv i et erindringsessay om at være barn og teenager i 1970’erne og 80’erne og forelske sig betingelsesløst i glamrock og 7”-singler, mens frygten for en forestående atomkrig breder sig over hele den vestlige verden.

Krig kan imidlertid også udlægges som andet end mellemmenneskelige massakrer og civilisationssammenstød. I en læsning af svenske Eva Ribichs digtsamling Det är vatten så långt jag kan se och längre fra 2010 giver Sindre Andersen på side 20 således sit bud på, hvordan krigen kan aflejre sig som en særlig fornemmelse i det lyriske sprog.

På Reception – tidsskrift for nordisk litteratur ønsker vi fortsat at bidrage til en større litterær udveksling på tværs af de nordiske landegrænser. Derfor finder du på side 104 endnu engang en række anmeldelser af nye nordiske værker, som endnu ikke er blevet – og måske aldrig bliver – oversat til dansk, ligesom du på side 90 vil finde et uddrag af Stian Hole og Synne Leas digtbog for børn, Nattevakt, der i 2013 blev nomineret til den prestigefyldte norske pris Brageprisen i kategorien for børne- og ungdomslitteratur.

Sidst men ikke mindst bringer vi på side 28 og 76 helt nye skønlitterære tekster fra to markante stemmer i yngre dansk litteratur, som vi her på redaktionen holder særligt meget af, nemlig Theis Ørntoft og Christel Wiinblad.

Vi ønsker dig gode læseoplevelser med Reception nr. 72.

INDHOLD

– Bjarne Søndergaard Bendtsen: Skrivebords-blodfantasier eller skildringer af krigens og forholdenes ubønhørlige og forfærdelige virkelighed. De nordslesvigske soldater i første verdenskrig som motiv i dansk litteratur
– Christel Wiinblad: Under vinteren
– Hans Hertel: Første verdenskrig som kontrast og pikanteri
– Henrik Torjusen: Vi, som er født med gæld. Anmeldelse af Nina Lykkes “Oppløsningstendenser”
– Ingrid Margrete Thorvaldsen: Sterkest på sitt vareste. Anmeldelse af Tomas Espedals “Bergeners”
– Jan Grarup: Billeder fra bogen “Mærket for livet”
– Jesper Hambert: Smärtsam studie i kärlek. Anmeldelse af Lena Anderssons “Egenmäktigt förfarende – en roman om kärlek
– Kasper Gren Krejberg: “Se, det var noget at snakke om”. Krig som ledemotiv i dansk litteratur
– Lykke Maltoft Wange: “Litteraturen har det ikke ad helvede til”.Interview med folkene bag Ark Books
– Martin Hall: Gradbøjninger af et voldsmonopol. Et erindringsessay
– Morten Auklend: “Brave new wars”. Krigen som grep og motiv i dystopiske romaner
– Sindre Andersen: “No man can find the war”. Om Eva Ribichs mikroskopiske krig
– Siri Nordborg Møller: Menneskeheden under lup. Anmeldelse af Leena Krohns “Hotel Sapiens”
– Sune Gregersen: To hell med dem allihop! Om flersprogethed og fremmedgørelse i Elmer Diktonius roman “Janne Kubik
– Synne Lea & Stian Hole: Uddrag fra “Nattevakt”
– Theis Ørntoft: Uddrag fra “Digte 2014”

Reception #71

Torsdag den 27. juni 2013 udkom Reception nr. 71. Nummeret er uden tema.

Læs det i vores online-arkiv på Issuu her, eller tryk på følgende link for at hente nummeret i en pdf-udgave: Reception71_web.

Skærmbillede 2013-06-29 kl. 12.07.25

Indhold
– Leder
– Peter Stein Larsen: Danske poetiske traditioner i 10’erne
– Henrik Torjusen: Når man bliver indhentet af mørket. Om Stig Sæterbakkens Gjennom natten
– Naja Marie Aidt: “Gennem landskaber”
– Lyra Ekström Lindbäck: “Receptionen”
– Mette Hemmingsen: At overgive sig til det ufattelige. En analyse af gudsbilledet i tre forfatterprædikener
– Markus Floris Christensen: Kierkegaards plastiske stil – eller at filosofere med håndmixeren
– Pia Søltoft: Kierkegaard og følelsernes telegrafiske efterretning
– Erlend O. Nødtvedt: “Draumkvedet (natt til 6. januar, 2013)”
– Aasne Linnestå: “Simone Weil”
– Henrik Skov Nielsen: Fiktionalitetens retorik
– Lykke Maltoft Wange: Da Dorthe droppede hypotakse. Interview med forfatter Dorthe Nors
– Dorthe Nors: Uddrag af Minna mangler et øvelokale
– Sigurbjörg Þrastardóttir: To digte – “Sérsveitin: aðgerð 0402” / “Specialstyrken:operation 0402” og “Yfirgefa” / “Forlade” (oversat af Christina Yhman Kaarsberg)
– Marjun Syderbø Kjelnæs: “Vakt” / “Vagt” (oversat af Jenny Johannessen)
– Eva Hættner Aurelius: Litteraturen som händelse och handling. Litteraturens performativitet i Sverige 1800-2008
– Christina Yhman Kaarsberg: PH.D.-SPOT
> Skjulte modfortællinger og hemmelige noter. Interview med ph.d.-stipendiat Mads Bunch
> “Det brænder ret meget på hos d’damer”. Interview med ph.d.-stipendiat Susanne Kemp
– Mette Mechlenborg: Kroppen mellem grænser og kanter. En stedsfænomenologisk læsning af Helle Helles Hus og Hjem
– Jessie Kleemann: To digte – “Kangerlussuaq: orbs 2013” og “Junidansen”
– Siri Nordborg Møller: Raffineret finsk samfundskritik. Om Juha Seppäläs Mr. Smith
– Erik Skyum- Nielsen: Det man ikke taler om, risikerer at forsvinde for én. Om Lars Aamund Vaages Syngja
Næste nummer: Nr. 72 – tema: Krig i litteraturen

God læsning!

Reception nr. 69 – Hankøn

Tryk på forsiden for at læse online eller last ned vidunderet i pdf her!

Reception #69: Hankøn 

Hvordan står det til med mændene i nordisk litteratur? Ofte ser det ud til, at de er blevet nogle underlige skravl; snarere end at være forbilledlige helte, er de patologiske eksistenser, typer på defekte mænd. Tænk for eksempel på drengemanden Doppler i Erlend Loes roman af samme navn eller på den skarptungede, men mere eller mindre handlingslammede Lasse i Lars Frosts Smukke biler efter krigen.

Er disse halvmænd karikaturer, eller er de et tidsbillede? Og findes der slet ingen helte, mændene kan holde op for sig? Skal man forstå dagspressen, er mænd i dag de nye tabere, både i hjemmet og på uddannelsesmarkedet – men hvordan ser det ud i litteraturen? Er det efterhånden kun unge kvinder og gamle mænd som Jørgen Leth og hans kumpaner, der tør sige pik og kusse, og har den hvide middelklassemand overhovedet længere noget som helst at skulle have sagt, når forfatterinder og feminister råber op, og ”køn” efterhånden kun er synonymt med “kvinde”?

Tidsskriftet Reception tager temperaturen på dagens mand og ser nærmere på manderollen i den nordiske litteratur gennem tiden.

Nummer 68: Nye bekendelser

Trykk på forsiden for at læse utgaven eller last ned udgaven som pdf her.

Jeg bekender… det hele

En række forfattere har på det seneste fået en strålende idé – som er 1000 år gammel: Litteraturen er bedre, hvis den faktisk er til. Tanken er som løftet fra middelalderteologen Anselms ontologiske gudsbevis, hvor den fromme mand i reb og kutte med logisk strenghed tvinger Gud ud i at eksistere. Hvis Gud er det mest fuldkomne, vi kan forestille os, siger Anselm, må han også eksistere, eftersom det er mere fuldkomment at eksistere end ikke at være til.

Også forfatterne vil have en fiktion til at blive virkelig, og her er det på sin plads at tale om guddommelig inspiration. Det er ikke nok at skabe fantasifulde universer på papiret, skriften skal faktisk være til. Vi kalder disse forfattere for de nye bekendere, fordi de skriver løs på eget liv og egen erfaring, og det på trods af at forrige generation udtrykkeligt har advaret dem mod at formøble hovedstolen og bage brød af sædekornet.

De nye bekendere skriver ‘jeg’ – og mener tilsyneladende jeg – eller lader en figur med deres eget fornavn og karakteristiske træk vandre rundt i en verden, der ser ud til at være 1:1 med hverdagen. Så langt ligner de klassiske bekendere. Det nye er, at den indkopierede virkelighed er et lag i fiktionen, der kan fjernes når som helst. De nye bekendere føler ingen forpligtelse over for sandheden. I det mindste ikke den slags sandhed, som har med facts at gøre.

Her må systematiske tænkere stå af og juraen tage over. For øjeblikket er det populært at tænke det komplicerede forhold mellem fiktion og virkelighed og forfatter og læser som reguleret af en art kontrakt i to dele, en dobbeltkontrakt, hvor parterne først bliver enige om tekstens virkelighed og derefter om dens totale fiktionalitet.